torsdag den 24. april 2014

Børneforsikringer?



Nu er det allerede snart weekend igen, men jeg håber, I alle har haft en dejlig påske?! Her har vi både været på Fyn og besøge min familie og i Vestjylland og besøge Henriks familie. Vi havde lånt min mors bil, hvilket gjorde det lidt nemmere at rejse på de lange afstande. Gunnar har været rigtig nem at have med rundt, og han elsker heldigvis at køre i bil. Vi kan knap nok nå at sætte ham i autostolen og tænde motoren før han sover, så han er dejlig nem at rejse med. Vi kom tilbage til Aarhus søndag aften, så igår gik med at ordne lidt praktiske ting i lejligheden og slappe af.

Efter at jeg er blevet mor, har jeg fået en hel masse nye bekymringer. Jeg synes ikke jeg er specielt pylret, men jeg tror, at det er meget normalt, at det at få et barn fører mange bekymringer og overvejelser med sig. Pludselig vil man gøre alt for et andet menneske, og man tilsidesætter gerne sine egne behov for at dække sit barns. Det er ikke længere en selv, der kommer i første række, og ens barn er 100% afhængig af de beslutninger man træffer, hvilket på en måde er ret skræmmende. Jeg er i hvert fald glad for, at vi herhjemme er to om at træffe de vigtige beslutninger, så hele ansvaret ikke hviler alene på mine skuldre. Vi har allerede søgt vuggestueplads til Gunnar, og vi er så småt igang med at tænke på, om vi burde oprette en ekstra forsikring til ham. 

Hos Topdanmark kan man nemt danne sig et overblik over de forskellige forsikringer til børn. Der er naturligvis mange andre forsikringer end dem til børn, men for mig, er det lige pt børneforsikringerne, der er relevante. Der er fx en børneulykkesforsikring og en sundhedssikring, hvilke jo begge er meget relevante. Jeg har altid tænkt, at jeg ikke ville forsikre mig mod alverdens forskellige ting, og jeg har derfor kun de normale indbo- og ulykkesforsikringer, som dækker mig og min familie. Jeg kan dog ikke helt finde ud af, om vi burde forsikre Gunnar noget mere, og jeg tror hellere, at jeg må kigge forbi Topdanmarks hjemmeside og læse lidt om de forskellige børneforsikringer, så jeg forhåbentlig bliver lidt klogere.

Hvordan har I forsikret jeres børn?

Dette indlæg er skrevet i samarbejde med Topdanmark.

1 kommentar:

  1. Han er den sødeste lille mus <3

    Vi må snart have kaffe igen, knus Anne Sofie :)

    SvarSlet