fredag den 15. august 2014

Inspiration til barselstaske


Allerede da jeg lige var blevet gravid, gjorde jeg mig tanker om, hvilken taske jeg skulle bruge som "barselstaske". Den skulle være stor nok til at kunne indeholde alt det nødvendige til mig og baby, hvilket vil sige legetøj, stofbleer, madpakke, sutter, ekstratøj, drikkedunk osv. Jeg syede selv en seperat pusletaske, så for mit vedkommende var det ikke nødvendigt at købe en decideret pusletaske, men derimod "bare" en almindelig stor taske, som kunne rumme alle tingene. Derfor kalder jeg den for en barselstaske i stedet for pusletaske :-)

Jeg besluttede at købe den populære taske fra DAY, og den har indtil videre fungeret rigtig godt for mig. Den kan oven i købet rumme min hjemmesyede pusletaske, hvis ikke jeg gider at slæbe den med seperat. Jeg tænker dog lidt på at ønske mig en lædertaske som erstatning for DAY tasken. De er altså lidt mere lækre, og man bruger den trods alt hver eneste dag. Jeg har fundet lidt forskellige tasker som inspiration på Friis og Co's hjemmeside. Efter min mening har de et par gode bud på barselstasker og ikke mindst på en mindre taske, som jo er mindst lige så vigtig som den store. Det er nemlig ret træls at skulle grave ned i den store taske hver gang man skal have sin pung frem i butikker osv. Jeg er selv ret vild med den grå øverst til højre. I kan finde alle taskerne her. Friis og Co har desuden et ret stort udvalg af sko, og jeg synes især deres ankelstøvler er fine. I kan se udvalget her.

Dette indlæg er skrevet i samarbejde med Friis og Co.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar