Jeg har fundet et bud på en vægreol fra XL-byg. Serien hedder "Millarco rack system" og kan findes lige her. Man kan sammensætte reolen som man selv ønsker i forhold til skinner, hyldeknægte og hylder. Jeg forestiller mig, at vores reol skal bestå af 5 hylder. Så burde det nemt kunne lade sig gøre at få plads til en masse pynteting og selvfølgelig nogle mere praktiske opbevaringskasser. For det er nok det primære formål med en reol herhjemme, altså opbevaringspladsen.
På XL-byg's hjemmeside er der en masse forskellige forslag til projekter i hjemmet - både ude og inde. Der er desuden en masse gør-det-selv guides, hvor man kan finde hjælp og inspiration til de forskellige ting. I kan se mere på XL-byg. Det bliver så fedt at kunne gå igang med sådan nogle projekter, når vi engang får et hus. Jeg glæder mig især til at få en have. Lige nu må jeg dog nøjes med vores lille lejlighed, så det gælder om at tænke kreativt, når der skal laves projekter på de få kvadratmeter herhjemme.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar