torsdag den 3. juli 2014

Sommerferie




Det er nu en uge siden, at Henrik fik sommerferie, og den sidste uge har budt på lidt af hvert. Weekenden tilbragte vi i Vestjylland hos Henriks forældre, hvor vi holdt hans 30 års fødselsdag. Vennerne kom forbi med en fin olie-tønde-mand, og ellers blev han fejret med familien, masser af god mad og lækker kage. Lagkagen har jeg en opskrift på lige her, og den er altså virkelig nem og god :) Jeg gav Henrik en Rancilio Silvia espressomaskine i fødselsdagsgave, så nu skal vi til at drikke GOD kaffe hjemme i lejligheden.

I denne uge er Gunnar og jeg på besøg hos mine forældre på Fyn. Henrik arbejder nemlig en hel del, og for at der også skulle ske lidt nyt for os, er vi taget et smut til Fyn. Jeg er dog begyndt at savne ham helt vildt, og jeg glæder mig efterhånden temmelig meget til at se ham i weekenden. Næste uge skal vi bare være os tre, det bliver SÅ hyggeligt! Jeg har lidt projekter i lejligheden, vi skal ordne, og ellers håber jeg, at vejret bliver godt, så vi kan tage på nogle udflugter :)

Hvad får I sommerferien til at gå med?

2 kommentarer:

  1. Åh, den kage ser bare så pragtfuld ud - tillykke med ham.

    - Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Den er også virkelig god, Anne! Tusind tak :)

      Slet