mandag den 4. august 2014

Nyheder fra Graphic Baby


Der er ret stille her på bloggen for tiden, men jeg NYDER sommeren i fulde drag, og det gør I garanteret også?! Jeg er dog begyndt at glæde mig lidt til efteråret, især fordi jeg er ved at være mæt af varmen, men også fordi man så kan have alt det nye efterårstøj på :)

En af mine yndlingshjemmesider, når det gælder tøj til Gunnar, er webshoppen maisedemillads.dk. Der er simpelthen så mange lækre mærker derinde, og lige nu er der desuden et rigtig godt sommerudsalg (bare et lille tip!). Lige for tiden tjekker jeg hjemmesiden dagligt for at se, om der er kommet nye varer, da jeg jo ved, at efterårskollektionerne er på vej. Heldigvis er der lige kommet nyheder fra mærket Graphic Baby, som virkelig laver nogle fine ting. Jeg er især forelsket i deres heldragter, og jeg har netop bestilt den mintgrønne og den lyseblå til Gunnar. Prisen er 200 kr./stk. og I kan finde dem lige her. Jeg har bestilt str. 74, og så satser jeg på, at de kan bruges hele efteråret. I skal nok få dem at se på Gunnar, når jeg har modtaget dem :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar