lørdag den 14. december 2013

Rätt Start ammepude



Jeg beklager stilheden på bloggen, men jeg har haft lidt rigeligt at se til i denne uge, så det er ikke blevet til så mange indlæg. Først vil jeg lige fortælle, at kontrolskanningen i torsdags gik rigtig godt. Babyen havde det fortsat godt, og jordemoderen skød ham til at veje 1370 g (der var jeg uge 28+2), hvilket er en flot vægt, der ligger lige over gennemsnittet. Min livmoderhals var blevet en del længere og var nu på hele 33 mm, hvilket er i den normale ende. Så der er ikke længere nogen tegn på fødsel, og det er virkelig en stor lettelse. Jeg er overbevist om, at det har hjulpet at slappe godt af den sidste uge, så jeg vil forsøge at fortsætte på samme måde fremover.

Nu kan Henrik og jeg ligge nogle af alle vores bekymringer til side. Der er selvfølgelig ingen garanti for, at det ikke kan komme tilbage, men vi prøver at fokusere på det positive, så vi/jeg kan nyde den sidste del af min graviditet så meget som muligt.

Som I kan se ovenfor, har jeg bestilt en ammepude fra Rätt Start. Jeg kan af gode grunde ikke anmelde den i forhold til amning endnu, men jeg glæder mig til at bruge den, når den tid kommer. Kvalitetsmæssigt vil jeg dog virkelig anbefale den, for den er enormt lækker. Fyldet er fast fyld (en slags fast pude) i modsætning til mange andre ammepuder, som er med små kugler i. Fordelen ved det faste fyld er, at det ikke bliver sløvt/fladt på samme måde som kuglerne godt kan blive. Stoffet udenpå er glat og lækkert at røre ved, og jeg synes at mønsteret med elefanterne er så fint. Jeg har købt min ammepude hos lekmer.dk for 329 kr. + fragt. Man kan desuden få ammepuden i en masse andre farver og motiver lige her, hvis nogen skulle have interesse.

Jeg har indtil videre brugt ammepuden til at ligge under maven/mellem benene, hvis maven har strammet, når jeg har ligget i sengen eller i sofaen. Det giver en god aflastning, så man kan ligge mere behageligt. Hvad er jeres erfaringer med ammepuder?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar