mandag den 30. december 2013

STRUTMAVE


Det er dæleme ikke meget I hører fra mig for tiden, men jeg håber, I stadig er derude!

Jeg ville lige vise jer et billede, jeg tog i lørdags, inden jeg skulle besøge min veninde, Fie. På billedet er jeg uge 30+4, og som I kan se, er maven virkelig blevet stor. Den strutter heldigvis rigtig fint, så det er (stadig) lidt sjovt at vise den frem i en stram kjole. Derudover er vejret jo ikke så koldt, så når jeg kan komme afsted med det (og Henrik ikke opdager det), hopper jeg altså i læderjakken i stedet for den store vinterjakke. Det ser trods alt lidt mere elegant ud at man kan se min gravide mave, i stedet for at jeg ligner en kæmpe flodhest pakket ind i en kæmpe jakke :)

I formiddags har jeg haft besøg af et par studieveninder for at skrive på vores kandidatprojekt. Resten af dagen skal gå med eksamenslæsning, og så skal jeg igang med at lave dej til flutes og bage kransekager til i morgen aften. Henrik og jeg skal holde nytår med to vennepar i Aarhus, så det glæder jeg mig rigtig meget til. Det bliver nok en stille og rolig aften, for vi er to gravide og to af drengene skal til eksamen d. 3/1, så de kan nok heller ikke give den så meget gas. Men lad os nu se :)

Hvad skal I lave nytårsaften?

5 kommentarer:

  1. Hvor er du altså pæn gravid :)

    Jeg ville betale en stor sum penge for at skulle op den 3. Jeg skal nemlig op allerede den 2. i år, og jeg dør langsomt indvendigt - Især med tanke på at jeg skal op til den sidste eksamen den 31. Og så er det ikke engang helt den sidste, da jeg følger 40 point og dermed har fem eksamener, hvoraf jeg udskyder den ene til februar! Jeg tager dog, sammen med min kæreste, ind til et vennepar og drikker et enkelt glas vin og hygger :)

    Godt nytår til dig :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak, Ida! Det var sødt sagt <3

      Hvad sker der for at lægge en eksamen d. 2. januar?! Det burde være ulovligt! Kan godt forstå, at du ikke synes, du har så meget at se frem til. Det bliver sikkert hårdt at skulle igang med næste semester samtidig med at du skal tage den sidste eksamen. Til gengæld får du det vel lidt lettere på et senere tidspunkt, når nu du har taget et ekstra fag?

      Rigtig godt nytår til dig også - jeg misunder dit ene glas vin :-)

      Slet
    2. Så kan vi tænke på hinanden ;)

      Det ved jeg ikke, de havde nok heller aldrig placeret en mundtlig eksamen på det tidspunkt, for der er da ingen der gider præstere sådan en dag! Det ret hårdt tror jeg også - Især fordi jeg kun når at få en enkelt weekend inden jeg starter på fjerede semester. Jeg satser på at kunne nyde foråret :)
      Desværre, kan jeg ikke nøjes med 20 point på et senere tidspunkt - Jeg har skiftet fra erhvervsøkonomi til økonomi i sommers, og derfor mangler jeg ti point på dette semester og fem på næste. Så jeg glæder mig til efter fjerde semester hvor jeg igen "kun" skal følge 30 point, ligesom alle andre :)

      Godt nytår Katrine!

      Slet
  2. Hvor er jeres fine reol fra, som man kan skimte i baggrunden? :) Den ser ret praktisk og pæn ud!

    Caroline :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Caroline. Reolen er bare fra IKEA. Jeg mener den hedder "Billy". Man kan sammensætte den som man vil, og vi har været rigtig glade for den :)

      Slet