torsdag den 9. januar 2014

25 års fødselsdagsønsker


På næste tirsdag har jeg fødselsdag og fylder 25 år. Det er lidt specielt at have fødselsdag så tæt på jul, for man er på en måde ret mættet af gaver, men det er jo ikke noget man kan bestemme selv :)

Jeg har fundet lidt forskellige boliglækkerier på Magasins hjemmeside, som jeg ønsker mig. Især Royal Copenhagen tallerknerne er et stort ønske i år, da vores normale hverdagstallerkner efterhånden er ved at være ret slidte og grimme at se på. Jeg har i forvejen lidt forskellige RC tallerkner, men jeg kunne godt bruge nogle flere, så vi kan bruge dem som hverdagstallerkner og smide det gamle stel ud. Det gode ved det hvidriflet stel er, at Magasin (og andre butikker) ofte kører tilbud med -25%, og så er priserne jo i forvejen ikke ret høje i forhold til det musselmalet stel fx.

Sengetæppet fra HAY er enormt fint, og jeg kunne godt bruge et nyt i stedet for vores nuværende fra Ikea. Selvom HAY's produkter er ret dyre, er det altid nogle vildt lækre ting, og man bliver altså mere glad for god kvalitet, synes jeg. Lyngbyvaserne er blevet meget moderne de sidste par år, og selvom jeg i forvejen har tre gamle Lyngbyvaser, kunne jeg godt bruge nogle af de store (og priserne er altså noget billigere, når man køber dem fra nye). Man skal lige huske at være opmærksom på, hvilken type Lyngbyvaser man køber, da der er to forskellige producenter - en billigere og en dyrere. Jeg ønsker mig naturligvis den dyrere model, som de forhandler i Magasin, da de minder mest om de gamle, originale vaser.

Som I nok ved, elsker jeg at surfe rundt på nettet for at finde inspiration til ønsker osv. Magasin er altid et godt sted at starte, og det gode er, at de jo har en fysisk butik, som man kan gå ned og kigge i, hvis man vil se tingene i virkeligheden. Magasin sælger som bekendt også lækkert børnetøj, og jeg er ofte forbi og kigge efter ting til baby - både på hjemmesiden og i butikken. Det er lækkert at udvalget er så stort, og hvis man er ude nu, er der desuden rigtig mange penge at spare pga. udsalget.

Dette indlæg er skrevet i samarbejde med Magasin.

2 kommentarer:

  1. Der er også altid R.C på min ønskeseddel, det er altid en fryd at pakke op :D

    - Anne

    SvarSlet