torsdag den 9. januar 2014

En tiltrængt fridag


Hej piger.
Jeg var til eksamen igår, og i dag holder jeg en meget tiltrængt og velfortjent fridag. I morgen starter læsningen til den sidste eksamen på 9. semester, og på fredag i næste uge, når eksamen er overstået, har jeg BARSEL. Jeg kan ikke beskrive, hvor meget jeg glæder mig til den dag!
Den sidste uge har været et rent mareridt, både fysisk og psykisk. Eksamen tog alle mine kræfter, og jeg måtte sidde fra tidlig morgen til sent om aftenen med læsningen hver eneste dag. Jeg kunne ikke sove om natten pga. stress og ikke mindst pga. den efterhånden kæmpestore mave, jeg render rundt med. Spørg lige om jeg havde overskud til noget som helst - nej! Derfor har I heller ikke hørt ret meget fra mig, og det fortsætter nok desværre en uge mere, men så lover jeg til gengæld at tage revanche :)

I dag er virkelig en dejlig dag. Jeg startede med 1,5 times gravidyoga på Vestergade sammen med min veninde, Fie. Det er simpelthen den bedste afstresning, og man bliver så afslappet efter sådan en omgang. Igår efter eksamen tog jeg på café og efterfølgende shopping sammen med en anden veninde, og det var vist et klogt valg i forhold til vejret. Jeg er i hvert fald glad for jeg ikke havde planlagt en shoppedag i dag, når nu det regner sådan. Som I kan se på billedet, sidder jeg lige nu og nyder en kop kaffe i min nye yndlingskop, som jeg fik i julegave. Jeg mangler at vise jer alle mine gaver, men jeg har lånt mit kamera ud til mine svigerforældre, så måske bliver jeg nødt til at tage dem med iphone. Ellers må I vente med at se dem. Derudover har jeg fødselsdag om under 2 uger, så der kommer jo endnu flere gaver at vise frem :)

Jeg håber I får en dejlig dag, og at det går godt med jeres eksamenslæsning. Vi blogges ved!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar