lørdag den 10. maj 2014

8 uger



Igår var det 8 uger siden Gunnar kom til verden. 8 UGER! Jeg FATTER ikke, at det allerede er så lang tid siden - tiden går bare alt, alt for hurtigt! Jeg var til 8 ugers undersøgelse hos lægen, og Gunnar er vist endelig på vej ud af sit tigerspring. Han har været ret utilfreds hele ugen, men igår eskalerede det (igen), og han var totalt umulig hele dagen. Han kunne slet ikke finde ro, og fik stort set ikke sovet, hvilket resulterede i en overtræt og pylret baby - stakkels lille mus (og hans forældre). I dag har han heldigvis sovet det meste af dagen og ellers været rigtig glad, så jeg tror (læs: håber), at vi har set det sidste til tigerspringet i denne omgang ;) Jeg trænger også snart til at komme lidt ud igen, for de sidste par uger har ikke budt på ret meget andet end at være hjemme i lejligheden og tilfredsstille Gunnar. Heldigvis er mine veninder søde til at komme og besøge os :)

Lørdagen har budt på besøg af min veninde, Lise, til kaffe og hindbærsnitter i formiddags, og ellers har vi bare hygget herhjemme. Vi har fået tarteletter til aftensmad, slikskålen er fyldt op, og så er vi klar til at se melodigrandprix i aften. Hvad skal I lave?

2 kommentarer: