søndag den 18. maj 2014

Yndlingssmykker


Så er endnu en weekend næsten gået, og sikke da en dejlig en af slagsen vi har haft. Torsdag tog vi til Vestjylland for at komme til konfirmation hos Henriks fætter om fredagen. Gunnar opførte sig rigtig godt, og han var nem at have med. Han sov udenfor i barnevognen under hele middagen, så Henrik og jeg fik tid til at spise sammen og snakke med familien. Efter middagen vågnede han op og fik hilst på de forskellige gæster. Det var en smule overvældende for ham med alle de nye indtryk, men han klarede hele dagen så fint :)

I forbindelse med konfirmationen, kom jeg til at tænke på margirutsmykkerne fra Lund Copenhagen. De må altså være den perfekte konfirmationsgave. Da min lillsøster blev konfirmeret, gav min bror og jeg hende de store ørestikker, og hun fik også ringen af nogle andre. Jeg har selv et halskædevedhæng, de store ørestikker og en fingerring med den store blomst. Og selvom smykkerne har været mere moderne end de er lige for tiden, er det uden tvivl mine yndlingssmykker. Jeg synes de er SÅ smukke og tidløse, og så passer de til mange forskellige slags tøj. Jeg bruger dem oftest sammen med en enkel kjole, hvis jeg skal være lidt finere.

De mange marguritsmykker kan bl.a. købes hos aveny.dk, hvor der er gratis fragt. Nu er konfirmationssæsonen selvfølgelig ved at være ovre, men der kommer helt sikkert nogle flere fester hen over sommeren, hvor smykkerne enten kan gives i gave eller bruges selv. Jeg ville rigtig gerne have et par af de små ørestikker, som jeg kunne bruge til hverdag. Måske skulle jeg tilføje dem til min ønskeseddel, selvom der er længe til jul :) 
Aveny.dk forhandler både smykker, ure og solbriller, og det er et fint sted at kigge, hvis man mangler inspiration til en gave. De har nemlig gjort det nemt ved at lave kategorier med 0-200 kr., 200-400 kr. osv. 
I kan finde alle deres smykker lige her og marguritsmykkerne fra Lund Copenhagen lige her.

Dette indlæg er skrevet i samarbejde med aveny.dk

Ingen kommentarer:

Send en kommentar