Henrik og jeg har ikke besluttet endeligt hvilke billeder vi vil bestille endnu, så indtil videre har vi kun set billederne i en svag kvalitet, uredigeret og med skrift henover (ligesom dem I ser ovenfor). De to billeder jeg har valgt at vise jer er nogle af mine favoritter. Når vi har besluttet os for nogle billeder, bliver disse fotoshoppet en smule (hvis man altså ønsker det), og man kan desuden vælge om de skal være sort/hvid eller med andre effekter.
Som jeg skrev om i dette indlæg, havde jeg længe tænkt på at blive fotograferet, men jeg havde ikke helt kunne tage mig sammen til det, da tanken om at skulle stå i undertøj (med 12-14 kg ekstra på kroppen) overfor en fremmed person var lidt grænseoverskridende for mig. Jeg traf dog beslutningen og kastede mig ud i projektet, hvilket jeg er SÅ glad for nu. Fotografen, Stine, har virkelig formået at fange nogle fine billeder af mig, og der er lidt for en hver smag. Jeg fik taget en masse forskellige billeder med hhv. sort og hvid baggrund, stående, liggende, indendørs og udendørs. Stine var rigtig god til at guide mig i hvordan jeg skulle stå, holde hænderne, kigge hen osv., så jeg følte mig overraskende godt tilpas under hele fotoshootet.
Prisen for 45 minutters fotoshoot er 490 kr. (OBS: 50% rabat hvis man har Klubhæftet). Herefter betaler man pr. billede man ønsker at få fremkaldt/bestille digitalt.
Så hvis I overvejer at blive fotograferet med jeres gravide mave, vil jeg virkelig anbefale jer at bruge Stine hos Aarhus Fotografi. Jeg er i hvert fald helt sikker på, at vi kommer til at bruge hende igen, når vi skal have fotograferet den lille ny på et tidspunkt.
Billederne er bare super fine Katrine :) Du må ha´ held og lykke med fødslen og alt det der ellers følger med den kommende tid. Knus fra os i København <3
SvarSletTusind tak, Katrine! Det er så spændende hvornår han har tænkt sig at komme :) Håber I har det dejligt. Knus
SletHvor er det nogle fine billeder. Jeg kan godt forstå, at du vil have taget billeder af baby samme sted.
SvarSletMange tak, Majasol :)
Slet