Skal vi mon snart være mor og far?

SÅ blev det tirsdag d. 4. marts 2014, og jeg har været gravid i 9 måneder eller 40 fulde uger, om man vil. I dag er en ret speciel dag, synes jeg. Babyen er nu 100% færdigbagt, og vi har set frem til lige netop denne dag i SÅ lang tid. Henrik sagde i morges inden han tog afsted, at jeg bare skulle ringe efter ham, når babyen ville ud. Jeg tvivler dog kraftigt på, at det bliver i dag han beslutter sig for at komme. Der er ingen tegn på noget som helst endnu, og jeg forestiller mig, at vi får lov at vente et godt stykke tid endnu :)

Det er virkelig sjovt at opleve, hvor meget Henrik glæder sig til at blive far. Han snakker hele tiden til min mave (eller til babyen er det jo), og igår aftes spurgte han, om vi ikke snart skulle have lov at blive mor og far :) Han spørger altid om "vi" har haft en god dag, når han kommer hjem til mig om eftermiddagen, og hver eneste dag bliver maven kysset og krammet. Mit hjerte smelter næsten ved tanken om, hvor meget han glæder sig. Det er helt sikkert hormonerne der raser rundt i kroppen på mig, men jeg kan give mig til at tude bare ved tanken om, hvor god en far han bliver <3 Pyyyh, det er godt vi snart ikke skal vente længere... Det er så fantastisk, hvordan den sidste måned har modnet Henrik, og jeg tror efterhånden han føler sig mere end klar til at træde i far-rollen.

I dag har jeg været et smut oppe på skolen og ordne nogle praktiske ting. Jeg cyklede derop, og det gik super fint. Er stadig lidt imponeret over hvor nemt jeg har ved at komme rundt, og jeg nyder virkelig, at jeg ikke er lænket til sofaen i de her dage. Jeg fik også lige hilst på et par studiepiger, som selvfølgelig lige skulle nå at røre maven en sidste gang :) Nu er jeg hjemme igen og har lavet dej til græskarboller, som jeg tænker at Henrik og jeg skal hygge os med i eftermiddag, når han kommer hjem.

Kære lille baby, vi håber ikke du venter for lang tid med at komme ud, for vi er ved at blive en lillesmule utålmodige... Vi glæder os ubeskriveligt til at møde dig snart <3