tirsdag den 10. september 2013

Første graviditetstøj


For et par uger siden gik jeg lidt amok på Asos, da de havde udsalg med op til -70%. Stort set alt deres graviditetstøj var sat ned, så selvom jeg slet ikke kan passe tøjet endnu, købte jeg alligevel lidt forskelligt - der var jo mange penge at spare. På billederne ovenfor er to af de i alt syv stykker tøj jeg bestilte. Jeg er helt vild med den grå strik, den er bare så fin! Skjorten tror jeg bliver rigtig god under en pullover eller sammen med en åben cardigan. Man kan ikke umiddelbart se at tøjet er "maternity", men hvis man kigger efter på syningerne er der lavet ekstra plads til en stor mave.

Jeg glæder mig til at kunne passe tøjet ordenligt, selvom der nok går en måneds tid eller to før det bliver rigtig aktuelt. Desværre bestilte jeg det meste af tøjet i str. 10, hvilket jeg tror bliver en smule for stort til mig, da jeg er ret smal hen over skuldre og arme. En str. 8 havde nok været mere passende, men så ved jeg det til næste gang. Nu er jeg i hvert fald lidt forberedt, når maven pludselig bliver kæmpe :) Hvad synes I om de to stykker tøj?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar