Om at være gravid

Igår aftes mærkede jeg for første gang de såkaldte humørsvingninger, der følger med graviditeten. Jeg var super glad hele dagen, havde haft en skøn weekend, og da min kæreste kom hjem om eftermiddagen gik det også fint. Om aftenen derimod fik jeg ligepludselig nok af alting. Jeg var træt og kunne ikke kontrollere mine følelser. Jeg sad i sofaen og lavede lidt småting på computeren, da jeg - ud af det blå - blev i dårligt humør og slet ikke kunne overskue noget. Jeg blev ked af det over, at der ikke var blevet lagt rent sengetøj på, som min kæreste havde lovet at gøre tidligere. Sådan en lille ting blev til så mange tårer, og jeg kunne ikke finde ud af hvorfor. Jeg lå i sengen og græd, og min kæreste krammede mig og vi prøvede at snakke om de ting, der skete. Det eneste jeg havde brug for var at ligge i hans arme og mærke hans kærlighed. Og nøjagtigt som gråden stoppede kom jeg til at tænke på hvor lykkelig jeg var for at have ham, og så kom tårerne igen. Sikke noget værre noget! I dag kan jeg heldigvis grine af det, og både Henrik og jeg prøver at vænne os til de underlige ting, der sker med mig pga. graviditeten :)

Det var lige et lidt anderledes indlæg, men bloggen skal jo ikke kun fortælle om de gode ting i mit liv. Er der nogen af jer, der har oplevet noget lignende?