fredag den 6. september 2013

Opskrift på pæretærte


Igår aftes bagte jeg denne pæretærte. Der var egentlig ikke nogen særlig anledning, andet end at Henrik og jeg begge var hjemme uden nogle planer. Tærten var rigtig nem at lave og smagte dejligt.

Ingredienser
150 g smør
4-5 dl mel
125 g sukker
1 tsk vanillesukker
0,5 tsk stødt ingefær
1 æg
6-8 halve pærer fra dåse
Vand til pensling
Sukker til pynt

Tilbehør
Creme fraise 18%

Fremgangsmåde
Smør og mel smuldres sammen i en skål. Sukker, vanillesukker og ingefær røres i. Dejen samles hurtigt med ægget og lægges i køleskabet i mindst 1 time.
Dejen deles i to og rulles ud, så størrelsen passer nogenlunde med et tærtefad (diameter ca. 23 cm). Den ene dej lægges i det smurte tærtefad og presses ned og ud langs kanterne.
Pærerne lægges i fadet med den buede side op ad. Den anden dej lægges henover og trykkes godt ned i siderne. Dejen pensles med vand og drysses med lidt sukker.
Tærten bages i ca. 40 minutter ved 200 grader og serveres med creme fraise til. Velbekomme!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar