søndag den 15. juni 2014

Ny klapvogn: City Elite


Gunnar har fået ny vogn, nemlig denne lækre City Elite klapvogn. Vi købte faktisk allerede vognen i efteråret, da vi var heldige at få 15% rabat i Kære Børn til open by night. Vi har dog først lige hentet den i sidste uge, og i denne uge kom jeg for alvor igang med at bruge den. Jeg er allerede totalt vild med den, og den er bare SÅ lækker at køre rundt med herinde i byen. Den fylder ingenting i forhold til barnevognen, og så er den bare super nem at styre pga. drejehjulet foran. Det er desuden rigtig fedt, at vi allerede kan bruge den til Gunnar nu, fordi ryglænet kan lægges helt ned, så voksiposen kan ligge deri (se billedet). Jeg har slet ikke brugt barnevognen i den her uge, og jeg er lidt i tvivl om, hvor meget jeg kommer til at bruge den fremover. Her i sommerhalvåret bliver det i hvert fald nok klapvognen, jeg kommer til at bruge mest. Vi har den stående indenfor i opgangen, da den nemt kan klappes sammen. Der sidder en lille strop midt på sædet, som man lige løfter op i, og vupti, så er den slået sammen. SMART!

Hvis nogle af jer skal ud og investere i en klapvogn, vil jeg virkelig anbefale jer at kigge nærmere på denne! Prisen ligger på omkring 4500 kr.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar