torsdag den 12. juni 2014

Regnslag til skoletaske


Jeg har haft den dejligste dag i dag sammen med min veninde, Fie, og hendes lille pige. Vi har gået en lang tur på Trøjborg, været på café, gået tur i byen og drukket kaffe og spist kage på en bænk udenfor. Både Gunnar og Solveig opførte sig eksemplarisk og sov det meste af turen, så det var helt perfekt. Desværre var vejret ikke helt med os, for det blæste og var ret overskyet det meste af tiden. Apropros vejret, så har jeg købt noget smart til Henrik. Han har nemlig efterhånden brokket sig mange gange over, at hans dyre ingeniørbøger bliver våde, når han cykler til studie i regnvejr. Det er virkelig smart og utrolig nemt at sætte på tasken, og så fylder det ikke ret meget, når det er pakket sammen i den tilhørende pose, der sidder inde i regnslaget. Og så er det da bare mega fedt, at bøgerne ikke bliver våde.

Regnslaget er købt på carriealong.dk og kostede 249 kr. Carriealong.dk har rigtig mange forskellige tasker lige fra kufferter til sleeves. De sælger lækre mærker son Fjällräven, Northface, Häglofs, Samsonite og mange andre. De lover levering af varen dagen efter, hvis man bestiller inden kl. 11, og der er gratis fragt ved køb for over 498 kr.

Skal I se VM åbningskamp i aften? Herhjemme kører åbningscermonien lige nu i fjernsynet, men jeg tvivler nu på, at jeg kan holde mig vågen til en hel fodboldkamp efter kl. 22. Man bliver altså ret søvnig af at passe baby hele dagen... Så hvis jeg kender mig selv ret, er jeg nok på vej i seng indenfor en time :) Hav en dejlig aften - med eller uden fodboldkamp!

Dette indlæg er skrevet i samarbejde med carriealong.dk

Ingen kommentarer:

Send en kommentar