mandag den 14. oktober 2013

Lidt om søvn


I takt med at jeg er blevet ældre, er jeg begyndt at sætte mere pris på nogle basale ting i hverdagen, som fx en god seng. Hos Sengeexperten kan man købe senge i god kvalitet, og det er altså ikke for sjov, når jeg siger, at en god seng kan forandre ens sovevaner betydeligt. Sengeexperten forhandler dyre mærker, men jeg vil vove at påstå, at de garanteret er alle pengene værd. Og man bruger trods alt 1/3 af sit liv på at sove, så hvorfor ikke ofre lidt penge på den post?

Henrik og jeg købte en dobbeltseng for snart et år siden, og det har virkelig været den bedste beslutning. Tidligere havde vi en 3/4 seng, men i dag ved jeg godt nok ikke, hvordan vi har kunne holde ud at ligge så sæt. For mig betyder det enormt meget, at jeg kan få ro, når jeg skal falde i søvn. Og det gør jeg altså bedst, hvis ikke der ligger nogen helt tæt på mig. Vores seng er rimelig hård, hvilket er rigtig dejligt, og ingen af os har nogensinde ondt i ryggen, når vi vågner om morgenen. Hos Sengeexperten sælger de også møbler, tilbehør og tekstiler. Disse ting er med til at skabe en god atmosfære og stemning i soveværelset, hvilket i mine øjne er mindst lige så vigtigt for en god nats søvn. Jeg elsker fx at hygge op inde i soveværelset med stearinlys eller en lyskæde, og der er ikke noget bedre end når der er ryddet op og lagt rent sengetøj på.

Hvordan er jeres søvnrytmer? Og har I nogle tricks til en bedre søvn?

I løbet af min graviditet har der været perioder med både god og dårlig søvn. I første trimester var jeg enormt træt og kunne sove stort set hvor som helst, når som helst. Det var virkelig dejligt at have det sådan, for jeg sover normalt ikke særligt tungt og vågner gerne flere gange i løbet af natten. Da trætheden forsvandt gik det dog lidt den anden vej igen, og jeg havde en periode hvor det var svært at falde i søvn om aftenen. Der var så mange tanker i mit hovede, og det var lidt som om, at jeg ikke kunne slappe helt af i kroppen. Sådan kan jeg stadig have det, især hvis den lille sparker eller livmoderen strammer. Jeg er helt sikker på, at det kun bliver værre mht. søvn jo længere hen i graviditeten jeg kommer, men der er sikkert en mening med det. Kroppen skal jo forberede sig på endnu mindre søvn, når den lille kommer til verden.

Dette indlæg er skrevet i samarbejde med Sengeexperten.

2 kommentarer:

  1. Spændende at følge din graviditet og fine blog. Jeg er nysgerrig.. Når der står "dette indlæg er skrevet i samarbejde med ..." er det så fordi du som blogger får noget ud af det - altså som i "sponsorgoder" og de har kontaktet dig, eller er det fordi du har fået lov til at linke til dem?
    Håber det er OK jeg spørger :)
    VH A

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej A.
      Tak for din kommentar - jeg er glad for at du kan lide bloggen :)
      Samarbejdet betyder at jeg får en lille betaling for indlægget.
      Mange hilsner Katrine

      Slet