lørdag den 5. oktober 2013

Vores køkken

Skammel fra IKEA, Alessi frugtskål og viskestykker i fine farver

Sæbedispenser fra Zone og knive på væggen


Nyt skud fra en orkide

Kogebøger og wallsticker-tavle på døren


Godnat te i en gammel dåse

Her ser I lidt billeder fra vores køkken. Jeg elsker selv at læse sådanne indlæg på andre blogs. Det er inspirerende og hyggeligt at se hvordan folk bor. Vi fik lavet nyt køkken i starten af året, hvilket er super lækkert, selvom inventaret ikke er helt samme udseende, som vi selv ville have valgt. Men sådan er det jo at bo til leje :) 

Det er et ret lille og smalt køkken, så der er ikke meget væg- eller bordplads, men jeg har forsøgt at gøre det hyggeligt derude med lidt forskellige detaljer, som fx tavledøren og træskammelen. Hvad I ikke kan se på billederne er, at vi har en hel række opbevaringsglas stående på bordpladen langs den ene væg. Det hygger også en hel del, og så er det ret praktisk når man fx skal have havregryn om morgenen eller bage boller med forskellige slags mel. Vi bruger mange timer i køkkenet hver uge, og det betyder derfor meget for mig, at der er dejligt og inspirerende at være. Når det er mørkt udenfor og vi egentlig er færdige med at bruge køkkenet, kan jeg godt finde på at tænde et par stearinlys i vindueskarmen derude, bare fordi jeg synes det ser hyggeligt ud.

Hvordan ser der ud i jeres køkken?

6 kommentarer:

  1. Hej Katrine! Synes det er så hyggeligt at følge med. Jeg vil høre dig, om hvem jeres udlejer er? Jeg står nemlig selv og skal finde ny bolig i løbet af foråret.

    Vh, Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anette. Tak for din kommentar, og hvor er det dejligt at høre, at du synes om bloggen. Vi har lejet vores lejlighed igennem nogle venner til noget familie, så det er ikke så nemt at give videre. Men hvis I søger lejlighed i Aarhus, har jeg hørt godt om boligforeningen "Aarhus Bolig" eller noget der hedder TLK. Måske kan du søge på det? :)

      Slet
  2. Det ser ud til at I bor virkelig virkelig hyggeligt Katrine! Får vi mon lidt billeder at se fra de andre rum også? :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak, Ida :) Det kunne da sagtens være, at jeg skulle få taget lidt billeder af de andre rum også. Det må jeg lige eksperimentere med snart :)

      Slet
  3. Hej. Rigtig fin blog du har! Kig forbi min hvis du får lyst :)

    //Line
    www.Linebiine.blogspot.com

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Line. Mange tak :) Jeg kigger forbi!

      Slet