onsdag den 2. oktober 2013

Udsalg i Kähler



Lørdag formiddag stod jeg tidligt op for at tage til udsalg i Kähler butikken på M.P. Bruuns gade her i Aarhus. Jeg var først blevet tippet om eventet aftenen inden på Instagram, så det var ret heldigt, at jeg lige havde tid til at kigge forbi. Det var 2. sorteringsudsalg, hvor alting var på -50%, så der var mange penge at spare. Da først butikken åbnede dørene var det temmelig kaotisk, da de havde samlet alt udsalget længst nede i butikken og placeret et stort bord i midten. Men folk fandt efterhånden et system, hvor man kun gik den ene vej rundt om bordet, og det hele gik meget smertefrit på trods af lidt skubben og masen :)

Som I kan se på billederne, købte jeg en Omaggio vase, som længe har stået på min ønskeseddel. Den eneste fejl på den var en lille blå prik, så det var til at leve med. Urbania husene var også på halv pris, og fejl kunne jeg ikke finde nogen af, så jeg købte de to, som I ser på billederne. De er super fine og hyggelige at se på. I alt brugte jeg 375 kr. på de tre ting, så det var rigtig billigt.

I dag er min første friaften i lang tid. Jeg kører mig selv ret hårdt for tiden med studie, revy, kandidatprojekt, veninder osv. Så jeg kan mærke, at jeg har brug for en aften uden de vilde planer. Hvad får I ugen til at gå med?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar