søndag den 9. februar 2014

En dejlig søndag


I dag er en rigtig god dag! Det er nemlig i dag mine veninder skal holde babyshower for mig, og jeg glæder mig som et lille barn. Det er min bedste veninde, Fie, der har stået for at arrangere det hele, og jeg ved faktisk ikke hvad hun har fundet på. Det eneste jeg ved er, at der kommer en hel masse af mine gode veninder for at hygge med mig hele dagen. Det hele bliver holdt hjemme hos Fie, da hun har god plads i sin lejlighed, så det betyder jo, at jeg slet ikke engang har skulle tænke på rengøring eller noget til i dag. Jeg skal bare møde op kl. 14 til en hel eftermiddag fyldt med hygge - virkelig luksus at have sådan en god veninde <3

Lige nu er jeg stadig hjemme hos mine forældre på Fyn. Jeg skal køre med en veninde til Aarhus til middag. Hun skal også med til babyshower, og jeg synes altså det er ret fornemt, at mine veninder kører så langt for min skyld. Jeg håber at få taget en masse billeder i løbet af dagen, så jeg kan vise jer, hvad vi har lavet. Nu vil jeg smutte i bad og gøre mig klar. Dagens eneste problem må være hvilket tøj jeg skal have på. Der er virkelig begrænsede muligheder efterhånden, men sådan er det jo at være højgravid, og jeg ender sikkert i den sædvanlige Samsøe Samsøe kjole og en blazer udover :)

JEG GLÆDER MIG TIL DEN DEJLIGSTE DAG <3

Hvad skal I lave?

2 kommentarer:

  1. Det lyder super hyggeligt med babyshower. Jeg fik aldrig holdt et for mine veninder da de var gravide, vi nåede kun at joke om det. Glæder mig til at se billeder fra dagen

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var simpelthen den hyggeligste dag, er virkelig glad for at mine veninder ville holde sådan et arrangement for mig. Der kommer billeder senere i dag eller i morgen :)

      Slet