onsdag den 26. februar 2014

Vores lejlighed: soveværelse








Så er det vist blevet tid til endnu et boligindlæg, og denne gang er det vores soveværelse, jeg viser frem. Vores lejlighed er kun 2-værelses, hvilket betyder, at vi har indrettet babyhjørne inde i soveværelset. Det første stykke tid bliver det helt sikkert ikke noget problem, for det anbefales jo alligevel, at barnet sover i samme rum som forældrene i minimum det første halve år. Vi bliver så bare ved med at dele soveværelse herhjemme, men indtil videre er der rigeligt med plads til hans ting, så det skal nok gå :) Det skal dog ikke være nogen hemmelighed, at jeg glæder mig til vi en dag flytter i noget større, så han kan få sit eget værelse med masser af plads til leg osv.

Som I måske kan se på billederne, har vi ret mange ting i vores soveværelse: stort tøjskab, kommode, dobbeltseng, ammestol, babyseng osv. Derudover har vi også kontorhjørne herinde, men utroligt nok virker rummet ikke totalt proppet, og alle tingene fungerer super godt for os. Der er heldigvis en del kvadratmeter i rummet, hvilket man må sige er en nødvendighed lige pt :)

Babysengen er en arveseng fra Henriks familie. Jeg forventer, at vi kan bruge den indtil babyen er omkring 4 måneder, hvor vi så skal ud og investere i en tremmeseng. Trækasserne er af bøgetræ og købt i Trævarefabrikkernes udsalg, som har fysiske butik på Frederiks Allé. De er rigtig fine og praktiske til små bøger og pynteting. Vi har dog ikke så mange babyting endnu, men det kommer helt sikkert snart :) Pompomerne er købt i hhv. Søstrene Grene og på nettet. Lyskæden er fra Happy Lights og er købt i Børnenes Magasin, som ligger i Latinerkvarteret.

2 kommentarer:

  1. Ej, hvor bliver det altså spændende når han melder sin ankomst! :)
    Jeres indretning ligger tæt op af min og min kærestes: Stilen minder meget om vores, og vores soveværelse rummer ud over en seng også både et skab, en komode, et tøjstativ, en reol og et skrivebord! Et stort soveværelse er guld værd!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det gør så, Ida :) Nu er der virkelig ikke længe til.
      Du har helt ret - det er virkelig lækkert at man kan have så mange forskellige funktioner i soveværelset. Tænk hvis man skulle have det hele i stuen, så tror jeg ikke jeg ville kunne holde det ud :)

      Slet