tirsdag den 11. februar 2014

Inspiration til gravid fotografering





Jeg har længe gået med tanker om at få taget nogle professionelle gravidbilleder, men jeg har ikke helt kunne beslutte mig for om det var noget for mig. Tanken om at skulle stille sig op i undertøj foran en fotograf er ret grænseoverskridende for mig, men efter mange overvejelser er jeg kommet frem til, at jeg rigtig gerne vil have taget et par billeder af maven. Jeg har undersøgt lidt forskellige fotografer i Aarhus, og jeg er kommet frem til, at jeg vil bruge Aarhus Fotografi. Prisen for 45 minutters fotosession er 490 kr. og så skal man selvfølgelig betale for de billeder der skal fremkaldes efterfølgende. Jeg har aftalt med min veninde Fie, at hun tager med mig, så hun kan hjælpe lidt med at sige hvad der ser godt eller dårligt ud på billederne.

Ovenfor har jeg fundet et par billeder til inspiration. Det er nok noget i den stil jeg kunne tænke mig. Jeg er ret spændt på hvordan det kommer til at blive, men uanset hvad, tror jeg det bliver et rigtig godt minde at have til senere hen.

Jeg har netop booket en tid i næste uge, så nu håber jeg ikke jeg går i fødsel inden da :) Det er en kvindelig fotograf, der tager billederne, og hun lød rigtig sød og meget forstående, så jeg er sikker på det nok skal blive en god oplevelse.

Er der nogle af jer, der har fået taget gravidbilleder?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar