onsdag den 19. februar 2014

Vores lejlighed: stue




Der er af og til nogle af jer, der efterspørger billeder af lejligheden. Jeg ELSKER vores lejlighed og vil med glæde vise den frem. Det kan dog være ret svært at fotografere på 55 kvm, men jeg har fået taget nogle forskellige billeder og har valgt at fordele dem på fire forskellige indlæg.

Når man bor småt er det virkelig med at tænke kreativt, når man indretter sig. Jeg skal gerne have lidt luft i indretningen, så det ikke bliver for tætpakket og rodet omkring mig. I kan tro, jeg glæder mig til vi en dag flytter i hus og får masser af kvadratmeter at brede os på :)
Generelt er både Henrik og jeg rimelige ordensmennesker, og det er derfor meget sjældent, der roder i vores lejlighed. Vi er godt klar over, at det nok ikke helt kommer til at holde helt, når vi snart skal til at være en ekstra beboer. Men vi satser på, at finde nogle gode løsninger til den tid, så her stadig kan være lidt ordenligt :)

Vores stue er ikke ret stor, og vi har både sofa, TV, spisebord og karlekammerskab stående herinde. På trods af de mange forskellige møbler og funktioner stuen rummer, synes jeg vi har fundet en god indretning med en del gulvplads, og vigtigst af alt fungerer det hele rigtig godt i praksis.

Jeg har lavet en billedvæg over sofaen, og vores tallerkentække indeholder forskellige flotte fade og Royal Copenhagen tallerkner. Vi har sat en lyskæde rundt om den, som vi har tændt hver aften. Lige for tiden har jeg en del friske blomster i vindueskarmen, men det er egentlig helt tilfældigt. Jeg kan dog rigtig godt lide at have lidt grønt stående, så der er ofte en eller anden form for blomster eller grene i en af vaserne. For mig er de små detaljer rigtig vigtige elementer til at skabe personlighed i indretningen, og jeg går derfor aldrig på kompromis med hvad der skal op og hænge eller stå i vindueskarmen. Jeg kan ofte bruge flere timer på at flytte rundt på en vase eller en lysestage indtil jeg er helt tilfreds...

Hvad synes I om det? Og hvilke ting prioriterer I i indretningen?

8 kommentarer:

  1. Det ser pænt og hyggeligt ud :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er jeg glad for, du synes, Pernille :)

      Slet
  2. Rigtig fint!
    Jeg prioritere originalitet, farver, royalt porcelæn, retromøbler, mix af materialer og god orden. Det vigtigste er, det ikke er kedeligt - puha, bestemte stilarter eller farvetemaer bliver ikke mig.
    Her er de 3 nyeste boligglimt jeg har postet på vores blog, hvis du er nysgerrig ;-)

    http://venterpaavin.blogspot.dk/2014/02/boligglimt-sovevrelse-edition.html

    http://venterpaavin.blogspot.dk/2013/11/kbt-krlighed.html

    http://venterpaavin.blogspot.dk/2013/11/endelig.html

    - Anne

    SvarSlet
  3. Hvor bor I bare hyggeligt :) Elsker boligindlæg generelt :)
    Er helt vild med billedvæggen!

    - Anne

    SvarSlet
  4. Hvor er det hyggeligt :) Vi glæder os til at se billeder af resten af lejligheden. Særligt køkkenet mangler jeg inspiration til :D

    Mette :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det lyder god, Mette :) Det er altid dejligt at kunne inspirere andre!

      Slet