onsdag den 5. februar 2014

Pakkeliste til fødsel på Skejby Sygehus

Jeg har endelig fået lavet en pakkeliste til den taske, man skal medbringe til fødslen. Det er forskelligt fra sygehus til sygehus, hvad de kræver at man medbringer, og på Skejby Sygehus gælder det altså, at man selv skal sørge for alt tøj og desuden babydyne + betræk. Til gengæld skal man ikke bekymre sig om bleer og bind. Skejby har lavet en huskeliste, som kan findes lige her. Jeg har lavet min liste så detaljeret som muligt, og nogle af tingene er jeg ikke sikker på om jeg får brugt. Jeg vil dog hellere have for meget end for lidt med :)
Jeg har planer om at pakke tasken i næste uge, hvor jeg runder de 37 fulde uger af min graviditet. Herefter siger man, at fødslen kan starte når som helst. Mange af tingene kan dog ikke pakkes ned endnu, da jeg jo bruger dem til hverdag, men jeg har printet listen ud, så Henrik hurtigt kan pakke færdigt, når veerne engang kommer :)

Nedenfor ses mit bud på en pakkeliste, som forhåbentlig indeholder alt hvad jeg og min nye lille familie får brug for før, under og efter fødslen. Link venligst til bloggen, hvis du kopierer listen :)

Ting til mor
- Tøj til fødslen: løs skjorte/t-shirt, evt. bikinitop
- Vandflaske (gerne med drikketud)
- Snacks: frugt, slik, chokolade, kiks, chips, nødder, müslibar, madpakke (også til far)
- Hårelastikker
- Læbepomade (og evt. Mentholatum)
- Hjemmesko
- Nattøj
- Morgenkåbe
- Almindeligt tøj til barselsgangen + hjemturen: 2-3 ammebh'er, 6-8 par behagelige trusser, 2 ammetoppe, 3 ammevenlige bluser (fx Samsøe Samsøe), 2 par behagelige bukser, 2 cardigans, 3 par strømper, uldsokker
- Toiletsager: tandbørste + tandpasta, makeup fjerner, ansigtsrens, ansigtscreme, deo, vatrondeller + vatpinde, bio oil, hårbørste, føntørrer (+ evt. glattejern), makeup-pung, shampoo + balsam, bodylotion
- Hovedpinepiller
- Lansinoh salve
- Ammeindlæg: uld + engangs

Ting til baby
- Babydyne + 2 betræk
- 8 sæt tøj (både str. 50 og 56)
- Huer
- Bamse
- Stofbleer
- Mary tæppe
- Køredragt + varm hue til hjemturen
- Sut
- Et par almindelige bleer (just in case)

Ting til far
- Ekstra t-shirt til fødslen
- 3 sæt tøj til barselsgangen (husk afslapningstøj)
- 3 par strømper
- 3 par underbukser
- Varm trøje
- Evt. nattøj
- Hjemmesko
- Toiletsager
- Læsestof
- Mobil + oplader
- Ipad/computer + oplader
- Madpakke + snacks

Diverse ting
- Vandrejournal
- Sygesikringsbevis (+ pung)
- Spejlreflekskamera + taske + oplader
- Mobil + oplader
- Graviditetsbog + blade
- Omsorgs- og ansvarserklæring?

8 kommentarer:

  1. Her i Hjørring får vi alt vi skal bruge under opholdet, så jeg har lette tasker med :) Brugte ikke 70% af det jeg havde pakket sidst. Er ret sikker på alt papir arbejdet skal ordnes via nettet efter fødslen..?

    www.blueeyedflower.dk

    SvarSlet
    Svar
    1. Det gør vi desværre ikke på Skejby, men sådan er det jo bare :) Jeg kommer sikkert også til at have alt for meget med, men hellere det end at mangle. Tænker, at det vil være sjovt at opdatere listen, når vi kommer hjem fra sygehuset. Så har man en bedre idé om hvad der var nødvendigt :)

      Slet
  2. Hvordan kommer I ud på fødegangen og hjem igen med den lille bebs? :) Jeg kan ikke gennemskue, hvad man gør, hvis man ikke har adgang til at låne en bil :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Pernille. Vi har heller ikke selv bil, så vores plan er at tage en taxa. Vi har dog også to vennepar, der har sagt, at vi bare skal sige til, så hvis det passer med at de kan køre, tror jeg vi benytter os af deres tilbud :) Men taxa er altid godt at have i baghovedet, for dem kan man da altid få fat på :)

      Slet
  3. Super fin liste du har fået lavet og er enig i mange af de ting du har skrevet på. Min liste burde nok have set sådan ud men jeg klarede mig alligevel med mindre :) Behageligt og ammevenligt tøj er guld værd. Glem alt om glattejern og føntørre man må godt se naturlig ud når man lige er blevet mor :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for dine inputs, Line. Jeg har selv tænkt over det med føntørren og glattejernet. Jeg kommer garanteret ikke til at skænke mit udseende en tanke :) Men på den anden side vil jeg næsten hellere slæbe det med end at stå og mangle det, så nu må vi se om ikke det bliver pakket ned :) Jeg tror jeg vil opdatere listen når jeg kommer hjem fra sygehuset, så jeg kan se hvor meget af det der var unødvendigt :)

      Slet
  4. wow det er noget af en liste .. men jeg tænker at <a href=“https://sokkeposten.dk/produkt/uldsokker-kasmir-5-par/" title="Varme uldsokker, kasmir. 5 par. Str. 39-44.”>varme uldsokker</a> bør være en del af listen .. synes der altid er koldt på sygehuset ...

    SvarSlet
  5. Meget god liste! Jeg glemte tæppet til hospitalet, min mand måtte bringe mig :)

    SvarSlet